Lystfiskeri

Ulfborg-Vemb er et rigtigt godt lystfiskerområde, med mulighed for et alsidigt fiskeri. Vi har smukke naturlige fiskevande med aborre- og geddefiskeri. Fladfiskeri fra moler eller strand, makrel- og sildefiskeri i sommerperioden. Tidligt forårsfiskeri efter Storlaks og „grønlændere“ (unge blanke havørreder), samt senere på sommeren store havørreder. Du kan også tage med en kutter på havfiskeri eller prøve at fiske efter skrubber, helt og ål på Nissum Fjord. Er du til Put & Take byder området på søer med store, flotte regnbue- og bækørreder.

Fredningstid

Generelt er fiskeri forbudt fra 1/11 til 15/1 begge dage incl. I Storåen er der fiskeforbud fra 15/9 til 15/4 begge dage incl. fra Vandkraftsøen i Holstebro til udløbet i Nissum Fjord.

Fiskekort og Fisketegn

kan købes hos Turistcenter Vedersø Klit.

Fisk & Fritid

Havnevej 2, Thorsminde
6990 Ulfborg
Telefon: 97 49 70 06

Har det største udvalg i lystfiskegrej. Madding til lystfiskeri, friske sandorm, regnorm, tigerorm og børsteorm. Er beliggende tæt på havnen i Thorsminde.

Bækmarksbro Put & Take

Søhusvej 28
7660 Ulfborg
Telefon: 40 10 29 02

Ørredfiskeri i dejlig ren natursø på 6000 kvm. Beliggende i skønt område lige op ad statsskov. Altid stor fiskebestand. Kan du lide at fiske og nyde en storslået natur, er Bækmarksbro Put and Take stedet, hvor det findes. Der er opstillet borde og bænke. Adgang til toilet. Renseplads.

Vibholm Ørredsø Put & Take

Skorkjærvej 16, Madum
6990 Ulfborg
Telefon: 97 49  25 65

Lille, hyggeligt beliggende sø (4000m2, dybde 2-2,5 m) med udsatte ørreder i naturskønne omgivelser ved gården „Vibholm“. Fiskekort kan købes på gården. Rimelige priser på fiskekort incl. fangst. Konstant stor fiskebestand, og i søen er der altid flere mærkede fisk, som ved fangst præmieres med 500 kr. Åben hver dag året rundt fra solopgang til solnedgang.  Fodring af fiskene er strengt forbudt. Hunde og katte må ikke medbringes.

Loch Nees Put and Take

Nýetableret fiskesø på 7000 m2 og separat sø til børn på 500 m2, beliggende i naturlige omgivelser i Nees, tæt på skov og fjord.

Søen er udgravet i ren sandbund med naturlig grundvandstand. Stor fiskebestand af ørreder i størrelsen 1 – 9 kg.

Der forefindes gode tilkørselsforhold, handicaptoilet, betalings og informationssted samt renseplads. Der er borde og bænke rundt om søerne, og der er ligeledes opstillet skurvogn med bord og stole.

Yderligere informationer på : www.neesputandtake.dk