Camping

Campinglivet har den ubestridte fordel at man kan flytte når man har lyst, at man kan rejse omkring for at se og opleve mere end den fastboende turist har mulighed for. Der findes i området flere campingpladser, alle af høj standard og kvalitet. Skønne pladser med fin beliggenhed, direkte ved Vesterhavet. Alle campingpladser har hytter og/eller luksushytter.

Thorsminde Camping

Klitrosevej 4, Thorsminde
6990 Ulfborg
Telefon: 97 49 70 56
Fax: 97 49 70 56
E-mail: mail@thorsmindecamping.dk
www.thorsmindecamping.dk

Skøn rolig plads beliggende i Thorsminde fiskerby. Pladsen har eget mini badeland med sauna. Der er foretaget store renoveringer de sidste år. Der er bl.a.. bygget 10 nye luksus hytter med bad og toilet. Hytterne egner sig fortrinligt til familiefester og lignende, man kan låne spisesalen hvor der er plads til ca. 60 personer. Store standpladsen, hvoraf mange med udsigt over fjorden og til klitterne. Thorsminde er lystfiskernes paradis. Her kan man få mange fisk med hjem. bl.a. sild, makrel, hornfisk og fladfisk. Gratis indfrysning af fisk. Der er lystfiskerbutik på pladsen, hvor der også er mulighed for at købe fisketegn. Godt surf område både for wind- og kitesurfing, direkte for enden af pladsen. Derudover findes der Par3golf/minigolf, Netcafé og Hotspot, solarium, stor ny legeplads med hoppepuder, trampoliner, legerum m.m.
Ring for uforpligtende tilbud.

Vedersø Klit Camping

Øhusevej 23, Vester Husby
6990 Ulfborg
Phone: 97 49 52 00
Fax: 97 49 52 01
E-mail: info@klitcamping.dk
www.klitcamping.dk

Moderne familieplads med gode læforhold, ca. 500 m fra Vesterhavet og tæt ved den store Husby Klitplantage og Nissum Fjord med gode læforhold for windsurfing og fiskeri. Pladsen har alle moderne faciliteter, der gør camping til en oplevelse. Opvarmet swimming-pool, sauna, solarium og spa-bad. Flere legepladser, boldbane, hoppepuder, trampoliner, tennis, minigolf, cykeludlejning, bordtennis, net-café, Hotspot m.m. Stort velassorteret supermarked og Grillbar. Tag på camping uden telt og campingvogn, lej en af vores mange hytter. 2 pers. – 7 pers. også luksushytter. På 1. sal har vi køkken, bad, opholdsstue med TV og nye værelser til 2 eller 4 personer, ialt 24 sengepladser. Kun 175 Kr. pr. seng

Nissum Fjord Camping

Klitvej 16, Sdr. Nissum
6990 Ulfborg
Telefon: 97 49 60 11
Fax:97 49 62 12
E-mail: kontakt@nissumfjordcamping.dk
www.dk-camp.dk

Familievenlig campingplads med gode læforhold. Beliggende ved Ringkøbing-Thorsminde landevej i et skønt naturområde midt mellem hav og fjord. Her er gode muligheder for lystfiskeri, windsurfing og leje af cykler til ture i skov og klit. Pladsen har eget svømme-bassin med opvarmet vand, sauna, solarium, minigolf, 2 legepladser med hoppepuder. En af legepladserne er velegnet til børn fra 0 -10 år. Dyr samt cafeteria, værelser. 15 hytter – kategori 4 og 5 med plads til 4 – 6 personer.