Brugskunst

En ferie byder på mange oplevelser, og nogle af dem er lige til at tage med hjem. I brugskunstforretningerne findes et rigt varieret udbud af spændende ting til hjemmet. Et oplagt udflugtsmål. Der er meget at se på, og husk at sætte tid af til at nyde en kop kaffe på de små cafeer, der mange steder findes i forbindelse med forretningerne.

Mange ønsker at vide hvor deres fødevarer kommer fra, så salg direkte fra stalddøren bliver mere og mere brugt. Enkelte gårdbutikker har samtidig indrettet en del af stalden til brugskunstforretning og/eller galleri, et særpræget udflugtsmål med masser af inspiration og oplevelser.

Fjand Gårdbutik – café og galleri

Klitvej 49, Fjand
6990 Ulfborg
Tlf. 97496460
www.fjand-gaardbutik.dk

Fjand Gårdbutik byder på herlige delikatesser og skøn brugskunst. Vi har en café med plads til op til 100 mennesker, samt et galleri med skiftende udstillinger. Vi byder på dejlige musikarrangementer o. lign. Sidste nye tiltag er mad fra gården.

Vestkystens Gårdbutik

Houvig Klitvej 77, Houvig
6950 Ringkøbing
Tlf.: 97 33 15 99
www.krogensgaard.net

God kvalitet fra den vestjyske omegn. Krogensgård er en gammel slægtsgård i Houvig mellem Vest Stadil Fjord og Vesterhavet. Her har slægten hørt hjemme gennem de sidste 500 år. Fra gården har der været drevet landbrug, fiskeri i fjorde, fra stranden og til havs, høstet tækkerør og jagt gennem alle årene. Gården drives idag med udelukkende ca. 120 moderkøer og 5 avlstyre. Vi kan bl.a. tilbyde: friskmalet vesterhavskaffe, hjemmelavet honning og oste til vore egne produkter som oksekød, hakket fars og spegepølse.

Tind textil

Røjklitvej 10, 6950 Ringkøbing
Tlf: 97 33 77 78
http://huset-tind.dk/

En smuk butik i udkanten af Kloster, som byder på et stort udvalg af tøj, sko og tilbehør i rene naturmaterialer fra danske og udenlandske designere.

Gammelgård Glas

Gammelgårdvej 12
7650 Bøvlingbjerg
Tlf.: 9788 5588
www.gammelgaardglas.dk

Gammelgård Glas er et familieforetagende, hvor familien Christensen designer og produktudvikler i fællesskab. Firmaet har specialiseret sig i at designe glasfigurer, som tager udgangspunkt i historier og traditioner. Produkterne fra Gammelgård Glas sælges fra eget galleri samt fra forhandlere landet over.

Hornvarefabrikken

Storbjergvej 2
7650 Bøvlingbjerg
9788 5079
www.hornvarefabrikken.dk

Hornvarefabrikken er den eneste tilbageværende virksomhed, som fremstiller smykker, salatsæt og andet brugskunst af kohorn. Hornvarefabrikken blev etableret i 1935 i Bøvlingbjerg, hvor alle hornvareprodukter også bliver fremstillet i dag.

Kloster Design

Klostervej 96, Kloster
6950 Ringkøbing
Telefon: 97 33 72 38
www.klosterdesign.com

Når De kommer til Vestjylland, må De ikke snyde Dem selv for et besøg i lysstøberiet og brugskunstforretningen.  Det er nemlig et sted, der byder på mange spændende oplevelser for både børn og voksne. I vores forretning finder De et stort udvalg af kunsthåndværk og gaveartikler. Vi tilbyder bl.a. dukker, lys, keramik, glas smedejern.

Nyd en kop kaffe i Charly´café, mens børnene fremstiller deres egne lys lige ved siden af.

Willer Keramik

Opstrupvej 1
6980 Stadil
Telefon: 97 33 14 01

Det store smukke galleri er en hel speciel oplevelse af glødende, eksotisk kunst fra HAITI. Altid et stort udvalg af skulpturer, malerier og træskærerarbejder. Specielle farver og dekorationer.

Galleri Strandminder

Vesterhavsgade 4
Thorsminde
6990 Ulfborg
Tlf.: 29628412
www.galleristrandminder.dk

Hos Galleri Strandminder finder man kun UNIKA, Ikke to kunstværker er ens. Alle materialerne bærer præg af den barske vestjyske natur, og er skabt med blik for former og farver. Unikke kunstværker – vokset ud af kærlighed til naturen, dens storhed og alt hvad den giver os.

Åbningstider varierer efter årstiden. Ring for nærmere information.