Større attraktioner
Ferietid er tid til sjov. Forlystelsesparker er klar til jeres besøg – og børnene elsker det. Tiden flyver afsted og pludselig er dagen gået. Men det gør ikke noget, for i morgen venter nye oplevelser i ferielandet.
Der er ikke langt til forskellige forlystelsesparker fra vort område. En halv – til en hel time i bilen, og I kan vælge mellem flere forskellige parker. Turen går hurtigt, når man ved oplevelserne venter.
Legoland
er beliggende i Billund, kun 90 km fra Ulfborg. Et eventyrland bygget af 45 millioner LEGO klodser. Masser af forlystelser både for store og små.
Jesperhus
er beliggende på Mors, kun 90 km fra Ulfborg. En blomsterpark med legeland, terrarium, fuglezoo, Akvarium, sommerfugleland og tropisk vandland.
Laubjergs planteskole og Rosenhave
er beliggende ved Ringkøbing kun ca. 20 km fra Ulfborg. Haven består af 9 afdelinger med mere end 4000 roser, fordelt på ca. 200 sorter. Rosenhaven er optaget på Turismens Fællesråds liste over betydende danske seværdigheder.
Hjerl Hede
er beliggende ved Vinderup, kun 40 km fra Ulfborg. Danmarks levende museum med arbejdende værksteder, dampsavværk, veterandamptog og en rigtig stenalder-boplads.
Løveparken
er beliggende ved Give, kun 90 km fra Ulfborg. I parken kan du opleve mere end 1000 dyr på nærmeste hold. Turen rundt i parken sker i egen bil eller i parkens safaribus. Dele af turen foregår også til fods.
Jyllands Park-Zoo
er beliggende ikke langt fra Herning, kun 40 km fra Ulfborg. Danmarks største Mini-Zoo. I haven finder du over 700 dyr og fugle fra alverdens lande – fra mus til giraffer, og for børnene har vi indrettet legegård med dyrebørn. Langt de fleste dyr må gæsterne fodre og fodret købes i kioskerne. I øvrigt er der daglig optræden med søløver. Et mindre tivoli.
Jyllands Akvariet
Jyllands Akvariet er beliggende i Thyborøn, kun 50 km fra Ulfborg. Her kan du se, mærke og opleve et bredt udvalg af de mange forskellige fisk der lever i Nordsøen og Limfjorden. Oplev en model af verdens største tandhval, Kaskelothvalen og leg på de mange maritime legepladser. Jyllands Akvariet er fuld af aktiviteter for både børn og voksne. Tag med på sælsafari, lær at finde dit eget rav eller tag med fiskepasseren på traktortur.
Daubjerg Kalkgruber
er beliggende ved Viborg, kun 60 km fra Ulfborg. Tag familien med under jorden i de atmosfæremættede kalkminer, hvor lyden fra de hårdtslidende minearbejdere, samt skrigene fra flagermusene, blander sig med synsindtrykkende fra udstillingerne med fossiler, flagermus og ting fra kalkarbejdernes dagligdag.
Se www.daugbjerg-kalkgruber.dk
Spøttrup Borg
er beliggende ved Salling i Skive kommune. Borgen har en voldgrav, borgtårne, riddersal, kirkerum og alt det, der hører middelalderen til. Til Borgen hører også en stor, smuk park, hvor du også finder en spændende lægeurtehave. I det ene hjørne af parken er et lille legeområde med bålhytte. Foran Borgen ligger Spøttrup Sø med sit rige og varierede fugleliv.
Camping- og Familie Park West
er beliggende i Hee kun 15 km fra Ulfborg. Parken byder bl.a. på fremragende fiske søer, naturlegeplads, dyrepark, vandland, minigolf-anlæg, beachvolley, svævebane og mooncars. Der er både mulighed for campingferie og hytteferie.
WOW-Park
WOW PARK
WOW PARK er to lege- og forlystelsesparker i Skjern og Billund. Oplev det eventyrlige skovunivers med trætophytter, rutsjebaner, hængebroer, svævebaner, labyrinter, underjordiske huler og meget mere!
Vis feriehusnøglen fra Feriepartner Vedersø Klit ved billetlugen og spar 25% på dagsbilletten. Gælder i WOW PARK Skjern og WOW PARK Billund i sæson 2023. Rabatten fås på dagsbilletter, som købes i billetlugen i parkerne. Kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter. Max. 8 personer.
Læs mere her (sæt dette link ind) https://wowpark.dk
Mønsted kalkgruber
verdens største kalkmine. Oplev en endeløs labyrint af store og små minegange. Temperaturen i gruberne ligger året rundt på 8 grader, så husk varmt tøj. Gruberne er det perfekte sted at besøge både på en regnvejrsdag og når temperaturen i sommermånederne er høj. Oplev også flagermusenes spændende liv under jorden.