Herregårde

Herregårdene har formået at bevare miljøet, til glæde for publikum der ønsker at opleve de smukke bygningsværker på nærmeste hold. Herregårdene har i de gamle bygninger indrettet værelser. Her kan man leje sig ind og nyde de smukke omgivelser, for en dag, en weekend, en lille ferie, eller som et afbræk i hverdagen. Har man interesse i gamle herregårde og deres historie, kan man følge de rundvisninger der nu måtte være eller forespørge turistkontoret om yderligere informationer.

Nørre Vosborg

Vembvej 35
7570 Vemb
Telefon: 97 48 48 97
E-mail: info@nrvosborg.dk
www.nrvosborg.dk

Nørre Vosborg er en unik herregård med 700 års historie bag sig.
Hans Edward Nørregaard-Nielsen har med følgende citat ramt den særprægede stemning Nørre Vosborg emmer af : “Nørre Vosborg er stedet, hvor man kan strække sit indre menneske ud i fuld størrelse”.

I 2004 gik man i gang med en omfattende restaurering og ombygning af herregården. I april 2008 åbnedes dørene så til den flotte nyrenoverede herregård. Det nyligt restaurerede Nørre Vosborg består af borganlægget, som rummer en række herregårdsstuer, riddersal, konferencelokaler og restaurant samt ladegårdsanlægget, som rummer en multisal med plads til 300 siddende gæster, to store udstillingslokaler og 56 hotelværelser. Ved restaureringen er der blevet lagt stor vægt på at bevare det ydre udtryk og alt er blevet gået til med nænsom hånd. Målet er at gøre Nørre Vosborg til et kulturelt kraftcenter med eget hotel og restaurant. Et mødested hvor kulturlivet og erhvervslivet kan få gensidig inspiration.

I tidens løb har mange store personer besøgt herregården. Bl.a. boede H. C. Andersen på herregården i 1859 fra den 5.-20. juli. Her blev ” historier fra klitterne ” skrevet og nogle af hans kendte papirklip klippet.

Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle

Skærum Møllevej 4
7570 Vemb
Telefon: 97 48 13 22
E-mail: kontor@folkeuniversitetscenteret.dk
www.skaerum.dk

Skærum Mølle er et landsdækkende kursus- og udviklingscenter, hvorfra der formidles forskningsresultater fra mange forskellige fagområder. Nogle af disse områder – f.eks. geologi og astronomi – kan opleves dels ved åbne foredrag og dels ved besøg i “Huset for sten og stjerner”. Skabt af kunstneren Per Kirkeby er dette en bygning der rummer en mineralogisk samling, som kan beses sammen med et lille teglværksmuseum med lokal baggrund. Desuden findes “Den gamle Brugs”, en lille udstillingsbutik, som er et led i centerets oplysningsarbejde om andelsbevægelsen i Danmark.

I perioden 1. maj – 20. oktober er udstillingerne åbne tirsdag kl. 13.00 – 15.00 entré Kr. 50 for personer over 12 år. Der er guidet rundvisning inkl. kaffe onsdag og søndag kl. 13.30 entré Kr. 75 for personer over 12 år.